FARS DRENG


HVAD STILLER MAN OP, NÅR ENS KÆRESTE PLUDSELIG HÆVDER, AT HUN ER BLEVET GRAVID MED GUD?

Beretningen er den gammelkendte, “the greatest story ever told”, men denne gang skildret fra en helt ny og ukendt synsvinkel.

 ”TEATRET” giver endelig drengens "papfar" -  tømrermester Josef fra Nazareth - mulighed for at komme til orde. Josef beskriver, med humor og underfundighed, hvordan han - trods ønsket om at leve en stille og fredelig håndværkertilværelse – pludselig og ganske uforvarende bliver hvirvlet ind i historiens centrum. Han konstaterer med forundring, hvordan beretningen om “Den hellige Jomfru” har holdt ham uden for historien (Der er fx ikke mange, der lovsynger jomfru Josef…).

Som kronvidne til begivenhederne er det Josef magtpåliggende at gøre opmærksom på et par oversete detaljer i forhold til den autoriserede udlægning af teksten.

Han ønsker at delagtiggøre os i, hvilke uoverskuelige dilemmaer ungdommelig forelskelse og store følelser kan afstedkomme.

Hvordan forvalter en jævn håndværker i det hele taget sin tvivl? Sin jordiske kærlighed, sin faderrolle og sin lægmandsopfattelse af, hvad der er ret og rimeligt over for en kone og et barn, for hvem troen tilsyneladende kan flytte bjerge?

Det er mildest talt ikke nogen nem opgave, tømrermesteren har påtaget sig.

 

Medvirkende: Hans Rønne
Forfatter: John Dowie (Jesus my boy)
Oversættelse: Irene Hagerup
Instruktørkonsulenter: Stine Schröder Jensen og Claus Mandøe
Scenografi og kostume: Gitte Baastrup
Varighed: 75 minutter
Spilleplads: Min. L. 3 m.,  B. 4m., H. 3m.
Aldersgruppe: Voksne
Turneperiode: dec 2010, jan/feb/marts 2011
Pris: 8000 kr. + moms. I alt: 10.000 kr.

PRESSEN SKREV:
*  *  *  *  *  *
”En Lektie i kunsten at formidle!”
”Konflikt og etik er tema for diskussion i monologen. Hans Rønnes kropssprog er universelt.
Følelser, meninger og tanker formidles klokkeklart. Vi ler medfølende og nikker genkendende”
RANABLAD.NO

*  *  *  *  *
"Hans Rønne gør med sit kropssprog, sin mimik og sin indfølelse scenen til et dirrende rum af liv og drama.  Man morer sig - og bevæges - til indsigt i en biperson der kunne være os alle."
Claus Grymer i Kristeligt Dagblad