Ode til himlens fugle
Vadehavet er rasteplads for millioner af trækfugle. Og der er nogle, der tæller dem. Bundet til jorden observerer de fuglenes frie flugt mellem himmel, hav og – videre ud i verden. Denne opslugthed er en hobby, en konkurrence, en livsstil. Det er muligvis et komisk syn udefra, men ikke desto mindre en aktivitet, der bliver gennemført med beundringsværdig alvor. Særligt i foreningen Trækfuglenes Venner.
Vi sætter tre konkurrerende fuglekiggere på scenen: Den enevældige formand Erna Iversen, hendes assistent Frikke, der med sit falkeblik sikrede formanden førstepladsen ved seneste optælling, samt hendes indædte rival Rigmor Gram. Med sang og musik sætter trioen fokus på himlens frie fugle og den længsel det efterlader.
Menneske og landskab hører sammen
Mennesket kan meget. Men flyve, sådan rigtigt, ved egen kraft, lette fra jorden og svæve i vinden, det kan vi ikke. Vi har flyvemaskiner, men vi har ikke vinger. Som fuglene.
Over vadehavet handler om tre mennesker i sandet og om, hvordan deres betragtninger af fugle giver nye synsvinkler på tilværelsen. Forskellige livsanskuelser føres frem mellem dem, og der er langt fra enstemmighed i ornitologforeningen, snarere bliver medlemmerne et ekko af de opfarende fugle, de fascineres af. Kampen om formandsposten ender med ikke kun at være et spørgsmål om bestyrelsespolitik, men en diskussion af hele forholdet mellem menneske og natur.
